Aftalegrundlaget må omdefineres til den nye virkelighed

Vi står overfor en ny virkelighed efter krisen. Etablerede samarbejder må indrette sig efter det opdaterede risikobillede. Det giver travlhed med at sikre gyldige og dækkende aftaler, der er fair både for dig som leverandør og for din kunde.
Krisen ændrede lynhurtigt betingelserne for at drive virksomhed. Værditilvæksten har været under pres siden krisen brød ud. Virksomheder med produktion af anlæg og varige forbrugsgoder mødte krisen med højt aktivitetsniveau, og fik travlt med at indrette sig efter statens restriktioner. Samtidig sendte logistikbranchen meldinger om forsinkelser i takt med leverancer fra Kina udeblev. Likviditetsudfordringer er for mange blevet den kedelige konsekvens af lavere aktivitetsniveau.
Det er menneskelig egenskab at begrænse risiko og samarbejdende virksomheder ingen undtagelse. Årsaftaler ændres til alm. købsaftaler, afkaldskontrakter ændres til bestillingsordrer og ordremængden reduceres. I tråd med brudte leverancer og juridisk forvirring om hvilke regler der gælder, er der et stort oprydningsarbejde forude. Uanset så gælder det: Har du et problem overfor kunden så sig det nu, problemet bliver ikke mindre af at vente 7 eller 14 dage. Selv under kriseledelse er det vigtig at have styr på kontrakter og indgåede betingelser. Hvem tegner bindende aftaler på virksomhedens vegne. Har du f.eks. udarbejdet jeres indkøbsbetingelser? eller køber du i blinde på det aftalegrundlag jeres leverandører lægger frem. Er virksomhedens egne salgs- og leveringsbetingelser afstemt med den risiko I med rimelighed bør dække i værdikæden? Er jeres betingelser gældende eller ude pga. kundernes kontrakter og slutkundernes vilkår uden forhandling. Hvilke dealbreakers har du? For hvilke kunder handler du på kundens kontrakter og måske har back-to-back vilkår? Kan du nedbringe jeres restrisiko, så den passer til det virksomheden leverer, og hvad har du af backup hos jeres leverandører. Det er nødvendigt at sætte sig ind i, og processen kan startes på den gode måde, så du går styrket ud af krisen.
Ønsker du en snak om assistance til f.eks. salgskontrakter, indkøbsbetingelser, salgsarbejde, kapitalisering af varer fra lager til likviditet, andre ekstraordinære opgaver eller bestyrelsesarbejde, så kontakt mig gerne. De bedste hilsener Stephen Høj